23948sdkhjf

24 streetfood-boder gør klar til åbning i Odense

Arkaden Food Market har kun tre lejemål tilbage
I Odenses centrum er håndværkerne i fuld gang med at gøre klar til åbningen af Arkaden Food Market, som efter planen skal tage imod de første gæster i november.

Indehaverne af 24 boder har sagt, at de vil være med, og dermed er der nu kun tre ledige lejemål tilbage, fortæller folkene bag det nye marked, Thomas Kyung Jensen og Jacob Christer Larsen, til Fyens Stiftstidende.

De fortæller også, at der bliver tale om en blanding af nye og erfarne aktører på streetfood-fronten.

Indtil videre er navnene på otte af Arkadens boder offentliggjort. På listen finder man blandt andre det japanske gadekøkken Bar Ramen, gourmetburgere fra Hungry Dane og sushikæden Sushimania, der ikke hidtil har været et finde på Fyn. Udgangspunktet for alle boderne bliver, at de skal kunne tilbyde et mættende måltid for 60 kroner.

Arkaden Street Food bliver det andet streetfoodmarked i Odense, efter at Odense Street Food netop er åbnet på havnen.

Ifølge Thomas Kyung Jensen bliver en af forskellene på de to markeder, at Arkaden får flere detailbutikker med kaffe, te, chokolade, krydderier, frugt og grønt samt en bager.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072